Bodynamic er en Psykologisk Platform

Bodynamic systemet består af flere indbyrdes forbundne og overlappende modeller. Syntesen af ​​disse forskellige modeller skaber en “psykologisk platform”. Mange andre modeller kan lægges oven på bodynamic’s systemer og derved nå frem til en sofistikeret og nuanceret forståelse af den menneskelige psykologi.
Mens Bodynamic systemet traditionelt anvendes til kropspsykoterapi, er det ikke nødvendigvis begrænset til dette omfang alene. Det er også blevet brugt til at hjælpe olympiske atleter med at nå deres højeste præstationsniveauer, en metode til at hjælpe enkeltpersoner med at blive bedre forretningsledere, til at hjælpe med at forbedre gruppe- og holddynamik og også til at hjælpe fysisk baserede terapeuter med at forstå de psykologiske rødder i fysiologiske problemer, så de kan arbejde med større opmærksomhed.
Rækkevidde af Bodynamic Systemet går endnu længere, idet samfund som helhed kan forstås gennem udviklingspsykologiske perspektiver, idet kulturen i sig selv er en del af feedback-sløjfen, der forstærker visse former for adaptive mønstre og forsvar i karakterstrukturer.
Bodynamic system berører alle aspekter af vores liv, idet det handler om selve naturen i, hvordan vi interagerer og forholder os til os selv, andre og vores miljø. Vores følelsesmæssige konstruktioner er det, der driver os fremad, for at skabe kontakt og skabe mening. De danner grundlaget for, hvordan vi beslutter, hvad der er vigtigt i vores liv, og hvordan vi tager beslutninger, og hvilken slags forhold vi kommer ind i.

De 4 kerne elementer i Bodynamic systemet er:

De 5 ego aspekter

I modsætning til meget moderne poppsykologi og new age-spiritualitet bruger vi ikke udtrykket ego i dets dagligdags negative betydning. I stedet betragter vi egoet som et vigtigt aspekt af identitet i en mere traditionel forstand.

De 7 udviklingsstadier

2. trimester → 12 år

Barndomsudvikling er en fantastisk og kompleks proces. Sammen med de normale fysiske milepæle som at sidde, krybe, kravle og gå, gennemgår barnet flere stadier af psykologisk og følelsesmæssig udvikling – i realiteten transformation – som primært er drevet af barnets ønske om at være i dyb gensidig forbindelse med andre og verden omkring det.

De syv udviklingsstadier er hver især opkaldt efter det følelsesmæssige hovedtema, der udvikles i den givne tidsramme. Hvert stadie er også defineret af forskellige udviklingsbevægelser, da muskler kommer under bevidst kontrol og kortlægges neuralt i hjernen. Også afgrænset er forskellige følelsesmæssige og kognitive kapaciteter, som vi kalder ego-funktioner, som udvikler sig på bestemte tidspunkter.

1. Eksistens

Retten til at eksistere
2. trimester → 3 måneder

2. Behov

Retten til at have behov og blive tilfredsstillet
1 måned → 18 måneder

3. Autonomi

Retten til at være selvstændig
8 måneder→ 2.5 år

4. Vilje

Retten til at æver forsætlig, rettet og viljestærk
2 år → 4 år

5. Kærlighed / Seksualitet

Retten til at føle kærlige og seksuelle følelser
3 år → 6 år

6. Mening

Retten til at have sin egen mening
5 år → 9 år

7. Performance/Solidaritet

Retten til at være fuldgyldigt medlem af en gruppe, bortset fra at skulle konkurrere og præstere.
7 år → 12 år

Karakterstrukturer

Udviklingen er formet af de belastninger (normale og/eller usædvanlige) og traumer, barnet udsættes for under væksten. Efterhånden som barnets indsats i Mutual Connection er frustreret, opbygger hendes krop og sind et forsvar, der kan observeres i både kroppen og personligheden. Med yderligere vækst bliver tidlige forsvar grundlaget for fremtidige mønstre for interpersonel forbindelse, hvilket ofte giver anledning til nye forsvar.

Det bodynamiske system fungerer ud fra den forudsætning, at forsvar tjener et nødvendigt formål og ikke skal nedbrydes let. Forsvar kan være pinefulde, men alligevel repræsenterer de kreative overlevelsesstrategier. At fatte det enkelte faktum giver os mulighed for virkelig at bekymre os om os selv og andre, som vi er – i stedet for den måde, vi “burde være”.

Alle karakterstrukturer eksisterer på et spektrum, som er betinget af typen og tidspunktet for opdragelse, barnet modtager under udvikling. Overvældende følelsesmæssig stress, der eksisterede tidligt inden for en bestemt udviklingsfase, skaber en vis form for psykologisk og følelsesmæssig resignation, som derefter afspejles fysisk i kroppen. Dette resulterer i karaktermangler og tab af følelsesmæssige og psykologiske færdigheder.

Når barnet har haft mulighed for og støtte til at udvikle følelsesmæssige og psykologiske ressourcer, men så kom følelsesmæssig stress senere hen i en bestemt udviklingsfase, vil dette resultere i en “tilbageholdelse” typisk af vrede, og der opstår en form for følelsesmæssig pansring. Dette afspejles så også i den neuro-somatiske organisering af kroppen.

De 3 karakterpositioner for hvert udviklingstrin

Tidlig stilling

  • Opgiv en del af selvet for at bevare forholdet.
  • Fører til resignation i muskler og fascia
  • Fører til en følelse af tomhed, mangel, som om der mangler noget…men ved ikke hvad.
  • Fører til en følelse af tomhed, mangel, som om der mangler noget…men ved ikke hvad.
  • Lavere energi

Sund stilling

  • Føler sig ressourcemæssigt
  • Præget af følelser af tillid og kompetence
  • Kan føre til “hvide huller” ting du kender og bare tager for givet.
  • Fleksibel energi

Sen stilling

  • Opgiv forholdet for at bevare en del af selvet.
  • Armering og afskærmning.
  • Højere energi
  • Resulterer i muskelspændinger

I Bodynamic Analysen er man opmærksom på et konstant samspil og intim balance mellem gensidig forbindelse på den ene side og individuel værdighed på den anden. Karakterforsvar udspringer af barnets dybe trang til at have den størst mulige gensidige forbindelse med de centrale personer i hans/hendes liv – nogle gange på bekostning af dets individuelle værdighed.

Sagt i første person, ligesom jeg kan bevare eller bryde den gensidige forbindelse, kan jeg enten bevare min individuelle værdighed eller opgive den. For at bevare min individuelle Værdighed i et samspil med andre, må jeg respektere mit eget jeg, så min måde at være på, mine følelser og mine handlinger stemmer overens med mit autentiske jeg – mine faktiske behov, impulser, præferencer, ønsker og synspunkter.

Måden jeg kan miste min værdighed på er, når min interaktion med en anden person eller andre personer bliver for udfordrende for mig, til det punkt, at jeg inde i mig selv har brug for at bevæge mig væk fra kontakten, bryde forbindelsen – men det gør jeg ikke. I stedet bevarer jeg forbindelsen, men i processen må jeg opgive min individuelle værdighed.

Bodynamic Karakterstruktur-modellen er bl.a. en encyklopædi over Karakterstrukturpositioner, der forklarer, hvorfor og hvordan en person ville vælge at bevare forbindelsen på bekostning af værdighed – for at forblive i kontakt med en person eller en situation, som hun virkelig ikke kan tolerere, for i det tilfælde er det for skræmmende at miste forbindelsen, mens at miste sin individuelle værdighed er mere at foretrække frem for to uønskede valg.

Og omvendt har enhver person på et tidspunkt trukket sig fra kontakt, der var for udfordrende for at kunne bevare sin individuelle værdighed. Dette forklarer endnu en yderlighed af den menneskelige tilstand, som vi ofte er vidne til: Ingen gensidig forbindelse, men en masse individuel værdighed i fuldstændig ensomhed.

Det bodynamiske system prioriterer at træffe bevidste valg om vores interaktioner og vores måder at forbinde på, så vi ikke behøver at kompromittere vores interne integritet – individuelle værdighed bare for at have kontakt. Vi lærer at etablere og opretholde en balance, der inkluderer dyb kontakt med andre personer, samtidig med at vi ærer vores eget Selv ved at bevare vores individuelle værdighed.

Karakterstrukturer er de formative og kreative resultater af splittelser, der forekommer i de førnævnte udviklingsstadier.

Udviklingssplittelser

Eksempler på karakterpositioner som følge af udviklingssplittelser

Sent behov
Mistroende

Tidlig vilje
Selvopofrende

Sen vilje
Fordømmende

Sen mening
Meningsfuld

Bodymap

125 muskler & fascia kortlagt for deres psykologiske evner

Et grundlæggende koncept i det bodynamiske system er, at musklerne spændes op for at imødekomme de stærke fornemmelser, der ledsager følelser under barndommens udvikling, en tilstand, der kaldes hyperresponsiv, men under forskellige forhold kan musklerne blive slappe og resignerende, ude af stand til at klare stærkere stimuli, en tilstand, der kaldes hypo-responsiv.

Marcher og hendes kolleger fandt også ud af, at hver enkelt muskel – og grupper af beslægtede muskler – svarer til meget specifikke stadier i barndommens udvikling og ungdommen, og også til specifikke funktioner af Egoet. Hver muskel i hvert stadie er korreleret med dens tilsvarende psykologiske funktion.

Ovenstående karakterstrukturer blev oprindeligt udviklet ved at undersøge de psykologiske temaer for individuelle muskler og fascier og lede efter aldersegnede mønstre og temaer. Dybere dybere, givne psykologiske funktioner er kortlagt til kroppen, hvilket resulterer i et detaljeret analytisk værktøj kaldet “Bodymap”.

Dette kan give en detaljeret analyse af, hvordan, jordet eller centreret nogen er. Det lader for eksempel også en person vide, hvilken slags og hvor effektive deres evner til at lave grænser er.

Kompleksiteter kan dukke op og forstås, såsom at nogen er centreret i deres viljestyrke, men måske ikke funderet i deres viljestyrke. Eller nogen føler sig måske støttet i deres autonomi, men måske ikke i deres meninger. Disse subtile nuancer kan ses, når man undersøger et Bodymap.

3 eksempler på forkropsmuskler fra vilje strukturen

Hypo-Responsiv

Mest neutral

Hyper-Responsiv

Mens tidligere kropsorienterede psykoterapier fulgte det Reichianske koncept om pansring eller stivhed, fandt det bodynamiske system denne begrænsning i praksis. Meget ofte syntes klienter, der blev tvunget til at arbejde med armering alene, at gå tilbage med hensyn til livsfunktion. Idet de bemærkede dette, undersøgte Bodynamic-pionerer muskelresponsmønstre i detaljer og formulerede til sidst begreberne hypotonisk og neutral muskelrespons.

Mens tidligere tilgange syntes at ignorere muligheden for hypotonisk resignation, var Bodynamic-teamet et af de første til at skifte til en kropsdynamisk tilgang, der søgte at støtte hypotoniske muskler på en måde, som vi nu kalder Resourcing, så hyperresponsive muskler kunne slappe af på en mere naturlig måde, der var skånsom for det overordnede system. Den bodynamiske tilgang giver mulighed for mere integration, i stedet for den fragmentering, der nogle gange opstår med strenge Reichianske tilgange.

Begrebet hypo-respons er unikt for det bodynamiske system. Muskler, der er hypo-responsive, har brug for støtte og kontakt for at blive voksen. Neutral muskulær respons/respons er også et koncept unikt for det bodynamiske system. Neutral muskelrespons understøtter udviklingen af ​​nye psykologiske ressourcer eller adgang til flere valg i livet.

Nye terapeutiske evner

Den nye evne til at genkende og arbejde direkte med psykologisk resignation og til at opbygge nye ego-ressourcer transformerer psykoterapiens natur. Ved at arbejde i sammenhæng med en terapeutisk relation kan klienter lære at vække uudviklede impulser og færdigheder. Tilegnelsen af ​​disse nye ego- og motoriske ressourcer, som netop er dem, der mangler, men som er mest nødvendige, letter i høj grad arbejdet med udviklingsmæssige problemer med indre sikkerhed og bemyndigelse.

Arbejdet med somatisk resignation transformerer karakteren af ​​kropspsykoterapi, og gør det muligt for terapeuten at forstå, hvornår det er nødvendigt at arbejde på en skånsom og støttende måde for at udvikle eller genoprette ressourcer, der er opgivet. Terapien fortsætter ikke ved at nedbryde modstand eller fremtvinge følelsesmæssig frigivelse, men ved at transformere klienter gennem opvågning af dybe tilstande af kropsbevidsthed. Dette vækker ressourcer dybt i selvet, som derefter opmuntres til at dukke op.

De 11 egofunktioner

Egofunktionerne dannes og udvikles gennem hele livet. De er som ‘stier’, der løber gennem udviklingsfaserne (karakterstrukturer), og de forskellige faser giver en bestemt kode i egofunktionerne.

Bodynamic systemet inkluderer og fungerer med 11 egofunktioner:

  • 1. Forbundethed

  • 2. Positionering

  • 3. Centrering

  • 4. Grænser

  • 5. Grounding og virkelighedstest

  • 6. Social balance

  • 7. Kognitive færdigheder

  • 8. Styring af energi

  • 9. Selvhævdelse

  • 10. Mønster for interpersonelle færdigheder

  • 11. Kønsfærdigheder

Eksempel på ego-funktionscentrering

Ego-funktionscentreringen omhandler de menneskelige færdigheder ved at være i kontakt med sig selv og graden af ​​selvværd eller værdsættelse af ens egen unikhed.

Ego-funktionscentreringen er opdelt i 4 underfunktioner. De områder på kroppen, som empirisk er forbundet med denne Ego-funktion og underfunktionerne, er:

  1. Bevidsthed om eget center
    • bækkenets dybe muskler, som forbinder låret og lænden (psoas major, iliacus).
  2. Udfyldes indefra
    • nogle mindre muskler, der er tæt på bækkenbunden (gemelli, obturator internus).
    • balderne (sacrotuberous ligament, piriformis, gemelli, quadratus femoris).
  3. At være sig selv i sine forskellige roller
    • en flad muskel mellem skulderbladene, som trækker disse sammen (rhomboider).
  4. Følelser af selvværd
    • korsbenet.
    • brystmusklerne (pectoralis major og minor).

Gennem træning af sansningen af ​​ens center klientens evne til at fornemme, hvad han/hun kan lide, ikke lide; hvad han/hun ønsker/ interesserer i, og hvad han/hun har brug for øges.

Det er muligt at arbejde med klientens centrering ved at få klienten til at interessere sig for at mærke bækkenbunden (drej lårene lidt udad, træk den nederste del af maven ind), den dybe muskel i bækkenet (psoas) og dyb muskel i lænden (quadratus lumborum), eller med andre ord den kropslige beholder i den nederste del af torsoen.

Du kan tilføje mere erfaringsbaserede og visuelle måder at arbejde på, såsom, hvordan føles det i dette center midt i bækkenet? er der farver? hvilke former eller former er der? etc.

Mange har glæde af at fornemme en centrering tæt på rygsøjlen, mere som en midterlinje lodret end som et punkt/et center i bækkenet.

Hvis du ønsker at komme tættere på forbindelsen fra en indre oplevelse af centrering til en mere udadgående energi, mere centreret omkring de roller, du har i verden, så musklerne mellem skulderbladene og de store brystmuskler (og måden du prale af mere eller mindre) er oplagte kropslige områder at stille spørgsmål til og at lave bevægelsesøvelser med.

Traume

At skelne de forskellige typer traumer fra grundlæggende udviklingskodning.

Udviklingstraumer

  • Traumer, der opstår i barndommen, som påvirker selve barndommens udviklingsproces på en væsentlig måde.

  • En type traume, der skyldes vedvarende misbrug eller omsorgssvigt, der anses for at være alvorlig.

  • Eksempler: Et spædbarn efterladt alene til at græde i timevis, et barn, der bliver fysisk straffet på en hård og vedvarende måde.

  • Musklerne og fasciaerne testes empirisk som enten A3 & A4 eller B3 & B4 i Bodymap-aflæsninger

Chock traume

  • Resulterer i “PTSD”.

  • Effekten af: For meget, for hurtigt, for tidligt.

  • Resultatet af: Nærdødsoplevelser, voldtægt, overfald, ulykker, krigsførelse osv.

  • Musklerne og fasciaerne testes empirisk som enten A3 & A4 eller B3 & B4 i Bodymap-aflæsninger.

Kompleks PTSD

  • Kompleks posttraumatisk stresslidelse (C-PTSD).

  • Resultatet af: Længerevarende traume; vedvarende misbrug eller opgivelse; seksuelt, følelsesmæssigt eller fysisk misbrug i barndommen; ofre for kidnapning, slaveri; krigsfanger, ofre for mobning, overlevende fra sekter, koncentrationslejre og skoler

  • Musklerne og fasciaerne testes empirisk som enten A3 & A4 eller B3 & B4 i Bodymap-aflæsninger

Grundkodning

  • Kodning er oprindeligt formet udviklingsmæssigt i barndommen og kan være åben for forandring eller lukket for forandring (rigid eller resigneret).

  • B1, N eller A1 muskler og fasciaer anses for at være mere eller mindre sunde, hvor som, B2 eller A2 betragtes som problemområder.

  • Problemer, der opstår i basiskodning, er mere semantisk nøjagtige at referere til som en “udviklingsforstyrrelse” i modsætning til at betegne det som et “traume”, selvom nogle mennesker kan referere til disse forstyrrelser som traumer med et lille “t”.

  • Alle typer traumer (udviklings-, chok- eller kompleks PTSD) påvirker basiskodningssystemet udviklet i barndommen.

  • Kodning kan ændre sig gennem livet gennem oplevelser, personlig udvikling og terapi.

Den bodynamiske måde at håndtere chok-traume på er unik, idet den kræver en udviklingsressourcetilgang. Der gives følsom opmærksomhed på, hvilke ressourcer en person har eller måske ikke har fra barndommen, og hvordan det relaterer til deres evne til at løse chok-traume. I langt de fleste tilfælde vil chok-traume have umiddelbare virkninger på Karakterstrukturer fra Eksistens, Behov, Autonomi og Vilje og negativt påvirke ressourcer tilgængelige fra disse områder.

Chok har også en tendens til at ramme musklerne i knæ, øvre hofte og nakke som afbildet i denne Bodymap-skabelon.

Når man arbejder med chok, udvises der derfor særlig opmærksomhed med hensyn til de specifikke områder, hvor en person kan være blevet hårdest ramt. De muskler, der påvirkes af chok, bliver aldrig behandlet direkte i starten, da de er uden for bevidst bevidsthed og ikke kan tilgås meningsfuldt. Følelserne og oplevelserne med chok-traume bliver derefter behandlet ved at bruge andre ressourcer til at understøtte opløsning i andre aspekter af selvet, før de dele, der er hårdest ramt, kan arbejdes med.

Chok-traume og udviklingstraumer ses som værende tydeligt forskellige, selvom der for at løse chok-traume er et vigtigt udviklingstraumestykke, som normalt kommer først, og som også skal behandles.

I chok-traume træningen er der fokus på at opbygge færdigheder i 4 af de 11 Ego Funktioner. De er nemlig:

  • Centrering
  • Grounding
  • Energiforvaltning
  • Grænser

Muskler der typisk er involveret i chok-traume

Therapeutiske metoder

Hvor teori møder praksis

Når en persons dominerende ego-aspekter og karakterstrukturer kan konstateres, så er det muligt at gå i dybden og udnytte bestemte musklers egofunktioner til at løse givne livsudfordringer i en person.

Mens den analytiske evne i det bodynamiske system kan være intens og præcis, er udførelsen af ​​den terapeutiske metode mere ligetil.

Den største opløsning og healing kommer fra det dynamiske forhold mellem terapeuten og klienten, da terapeuten giver et trygt rum og rammer, og medfølende bekræfter opbygningen af ​​nye psykologiske ressourcer hos klienten eller den blide løsning af barrierer og forsvar, der måtte have været. skabt som en form for beskyttelse.

Fin følelsesmæssig afstemning er af altafgørende betydning her, for det er gennem den gensidige forbindelse mellem terapeut og klient en persons fulde værdighed kan skabes og/eller genoprettes.

Forståelse og værdighed hviler på det teoretiske grundlag, som muliggør præcis kalibrering til, hvor klienten er.

Bodynamic Analytisk proces

Bøger, der udforsker Bodynamic teori