{"id":26074,"date":"2022-01-01T18:34:32","date_gmt":"2022-01-01T18:34:32","guid":{"rendered":"https:\/\/www.bodynamic.com\/blog\/udviklingstraumer-set-i-bodynamic-perspektiv\/"},"modified":"2022-01-01T19:34:09","modified_gmt":"2022-01-01T19:34:09","slug":"udviklingstraumer-set-i-bodynamic-perspektiv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.bodynamic.com\/da\/blog\/udviklingstraumer-set-i-bodynamic-perspektiv\/","title":{"rendered":"Udviklingstraumer set i Bodynamic perspektiv"},"content":{"rendered":"

<\/a>U<\/strong>dviklingstraumer<\/strong> set i Bodynamic perspektiv<\/strong><\/span><\/p>\n

\"\"<\/strong>Af <\/em>Ditte Marcher<\/em><\/strong> og Lene Wisbom, Marts 2020, \u00a9Bodynamic International ApS<\/em>
\n<\/strong><\/p>\n

I Bodynamic skelner vi mellem \u00e5bne kode<\/strong>r og lukkede koder<\/strong>, Udviklingstraumer, PTSD og Complex PTSD.<\/p>\n

Alle disse elementer er noget der kan ses i en Bodymap, som vil blive beskrevet l\u00e6ngere inde i artiklen.<\/p>\n

Adf\u00e6rden for \u00e5ben kodning er, at vi laver en handling, hvorefter vi hurtigt bliver bevidst om den handling vi har gjort. En lukket kodning har 2 elementer i sig; vi laver en handling og har brug for hj\u00e6lp udefra til at blive bevidst om vores handling, og sommetider selv med hj\u00e6lp udefra, har vi ikke mulighed for at blive bevidst omkring vores handlinger.<\/p>\n

Udviklingstraumer er som at have et utilg\u00e6ngeligt rum indeni \u2013 \u201det lukket rum\u201d. Det bliver et utilg\u00e6ngeligt rum af den manglende evne til at opleve et dilemma. Ligegyldig hvor meget vi pr\u00f8ver kan vi ikke ingen gang i sin vildeste fantasi forstille os, at livet kan v\u00e6re anderledes og bliver vi l\u00e5st i det samme problem igen og igen.<\/p>\n

For eksempel, n\u00e5r Jane er i et forhold, s\u00e5 snart hendes partner kommer for t\u00e6t, starter hun sk\u00e6nderier over de mindste ting, for at undg\u00e5 n\u00e6rhed. Efter noget tid, mange sk\u00e6nderier senere, beslutter hun at slutte forholdet and forts\u00e6tter m\u00f8nsteret igen med en ny partner. Hendes lukkede kode giver hende ikke en ny mulighed for at agere anderledes, n\u00e5r hun bliver bange for, at hendes k\u00e6reste f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt kommer for t\u00e6t p\u00e5.<\/em><\/p>\n

Alle disse elementer er dele af jeg-et. Jeg-et har flere lag \u2013 det bevidste, pr\u00e6-bevidste og ubevidste, hvor vi i choktilstande g\u00e5r ud i mig-et og handler derfra. Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) handler om at falde ud af jeg-et ind i mig-et. For eksempel g\u00e5r personen fra en mere bevidst del ind til overlevelsesdelen af hjernen og m\u00e5den at v\u00e6re p\u00e5.<\/p>\n

Complex PTSD er anderledes og her taler vi om at falde uden for jeg-et ind i en choktilstand. Her fra pr\u00f8ver at orientere os ud fra udviklingstraumet (det lukkede rum; kaos).<\/p>\n

Barnets samspil med for\u00e6ldre, s\u00f8skende og andre n\u00f8glefigurer under opv\u00e6ksten og senere samspil med voksne udenfor familien, med kammerater og institutioner, f\u00f8rer til at vi udvikler bestemte oplevelses- og handlem\u00f8nstre.<\/p>\n

Et udviklingstraume opst\u00e5r, n\u00e5r barnet oplever sig konstant truet igennem en l\u00e6ngere periode i forhold til sin v\u00e6rdighed, individualitet og samh\u00f8righed. Barnet vil specifikt blive ramt i een eller flere jeg-funktioner i et bestemt udviklingstrin, s\u00e5 det taber evnen til det, det har l\u00e6rt og mister muligheden, for at bygge nye f\u00e6rdigheder op i disse specifikke jeg-funktioner. Det kan v\u00e6re en eller ofte flere af de 11-jeg-funktioner og man kan sige, at en karakter struktur, er et forsvar man tager p\u00e5 sig, mens en jeg-funktion er hvordan man agerer ud fra det forsvar.<\/p>\n

Det der karakteriserer chok traume er en pludselig h\u00e6ndelse, hvor Jeg\u2019et ikke var i stand til at mestre situationen med sine egne strategier. Derfor splintres Jeg\u2019et og Mig\u2019et overtager. Vi vil alle opleve chok trauma i vores opv\u00e6kst, ungdoms\u00e5rene og voksenlivet, som f\u00f8rer til \u00e6ndringer i vores liv.<\/p>\n

Nogle g\u00e5r igennem livskriser\/ chok traumer og l\u00f8ser centrale dele og f\u00e5r dem integreret. Andre vil kun f\u00e5 l\u00f8st dele af krisen og oplevelserne vil stadig influere personens adf\u00e6rd, selvom den oprindelige h\u00e6ndelse skete for mange \u00e5r siden. Personen vil have en rest af stress i systemet og m\u00e6ngden af stress kan diagnosticeres som Post Traumatisk Stress Disorder\u00a0(PTSD).<\/p>\n

Jeg-funktioner:<\/strong><\/p>\n

En karakterstruktur er et forsvar, du tager p\u00e5 sig, mens jeg-funktionen er, hvordan du agerer ud fra det forsvar.<\/em><\/p>\n

Hvad mener vi med det?<\/p>\n

I Bodynamic har vi 7 udviklingstrin \u2013 de kaldes Karakterstrukturer. I hvert udviklingstrin er der konkrete temaer \u2013 retten til eksistens, retten til behov, retten til sine egne impulser og nysgerrighed o.s.v. Vi forholde os til disse temaer p\u00e5 to forskellige m\u00e5der \u2013 vi kan tr\u00e6kke os fra den ret eller vi kan skubbe retten v\u00e6k – i kontakt med andre.<\/p>\n

Det bruger vi vores jeg-funktioner til. Samtidig med vi gennemg\u00e5r et udviklingstema som barn, l\u00e6rer vi at tage ejerskab over vores rettigheder gennem vores jeg-funktioner. Det vil sige \u2013 retten til at positionere sig gennem sine behov eller at holde sine gr\u00e6nser, sin centrering, sin tilknytning, sine kontaktf\u00e6rdigheder o.s.v. med fokus i forhold til sine behov.<\/p>\n

Centrering er en grundl\u00e6ggende jeg-funktion. Hvis jeg ikke kan m\u00e6rke mit eget center eller kommer inde fra mig selv, bliver de andre jeg-funktioner langt mindre funktionelle og det kan godt v\u00e6re, at de andre Jeg-funktioner skal tr\u00e6nes og styrkes, f\u00f8r tilgang til centrering kan lade sig g\u00f8re.<\/p>\n

En vigtig position i forhold til opbygningen af det observerende jeg er Kognitive F\u00e6rdigheder \u2013 det at \u201dorientere sig\u201d, \u201dbegribe\u201d, \u201dforst\u00e5 og integrere forst\u00e5else\u201d, \u201doverveje\u201d og \u201dreflektere\u201d.<\/p>\n

En del af jeg-funktionerne har en st\u00f8rre knytning ind i hinanden \u2013 f.eks. Jeg-funktionerne Gr\u00e6nser og Energiopbygning, Positionering og Virkelighedsopfattelse, Kontaktf\u00e6rdigheder og Tilknytning, Personlig fremtr\u00e6den og Social balance.<\/p>\n

K\u00f8nsf\u00e6rdigheder st\u00e5r alene, da den stikker dybt ind i vores biologi og er integreret ind i de 10 andre jeg-funktioner.<\/p>\n

Hvordan er bev\u00e6gelsen knyttet ind i den psykologiske adf\u00e6rd<\/strong><\/p>\n

Eksistens:<\/strong><\/p>\n

F.eks. er m. longus capitis og longus colli<\/em> (110) de vigtigste halsmuskler i forhold til retten til sin eksistens og indeholder derfor flere vigtige psykologiske funktioner og er repr\u00e6senteret i 4 jeg-funktioner.<\/p>\n

Bev\u00e6gelsen musklen st\u00e5r for, er at den holder hovedet, retter nakken ud, s\u00e5 hovedet kan balanceres og stabiliseres. Den fremadb\u00f8jer og lateralflekterer hoved og halshvirvels\u00f8jle og roterer til modsat side.<\/p>\n

Den aktiveres f\u00f8r f\u00f8dslen og bruges aktivt under et naturligt f\u00f8dselsforl\u00f8b.<\/p>\n

I Holdning\/ Positionering er den psykologiske funktion, under a)<\/strong> forholde sig til livet: integrere det spirituelle liv i det fysiske liv og under b)<\/strong> orientering (holde hovedet koldt\/ tabe hovedet): orientere sig i integrationen af spiritualitet, tanker og sansningen af kroppen.<\/p>\n

Longus Capitis og Longus Colli er meget sensitiv og har flest nerveender pr. kvadratcentimeter end andre muskler i kroppen. Musklen bruges til at g\u00f8re sig parat til at komme ind i verden, s\u00e5 man kan forholde sig til det fysiske liv der venter udenfor, uden at tabe hovedet i forhold til den verden man kommer fra. Det vil bl.a. sige at kunne bibeholde kontakten til det instinktive lag inden i sig selv og derigennem ogs\u00e5 de spirituelle lag indeni os.<\/p>\n

Et slip i denne muskel kunne give os nogle af de f\u00f8rste piskesm\u00e6ld og det kunne blokere vores mulighed, for en dyb integration for en indre oplevelse af sammenh\u00e6ng mellem vores spiritualitet, tanker og sansning af kroppen.<\/p>\n

Behov:<\/strong><\/p>\n

Et andet eksempel kunne v\u00e6re m. deltoideus, anteriore del<\/em> (65), en vigtig skuldermuskel i behov. Den stabiliserer skulderleddet s\u00e5 armen kan holdes i en r\u00e6kke ud bev\u00e6gelse, barnet l\u00f8fter armen frem.<\/p>\n

Bev\u00e6gelsen musklen st\u00e5r for er fleksion, adduction og indadrotation og bev\u00e6ger armen frem.<\/p>\n

Deltoideus, anteriore del (65) er repr\u00e6senteret i 2 jeg-funktioner:<\/p>\n

Afgr\u00e6nsning er den psykologiske funktion, under e)<\/strong> skabe rum til sig selv (tage plads i sociale kontakter): skabe plads til sine behov<\/p>\n

I Kontaktf\u00e6rdigheder er den psykologiske funktion, under a) <\/strong>r\u00e6kke ud: insistere p\u00e5 at f\u00e5 sine behov opfyldt.<\/p>\n

F\u00f8lgende eksempel viser de 2 Jeg-funktioner sammen:<\/p>\n

N\u00e5r barnet ligger p\u00e5 gulvet og helt nede fra eksistens kun har haft mulighed for, at m\u00e6rke afgr\u00e6nsningen i forhold til den fysiske afgr\u00e6nsning \u2013 nemlig huden, sker der en bev\u00e6gelse inden fra barnet af, mens det ligger p\u00e5 maven, hvor det kan skubbe sig op med armene fra gulvet. Denne skubben sig op, er mest reflektorisk, men der er en kognitiv bevidsthed og aktivitet i forsiden af deltoideus. Det giver barnet en klar fornemmelse af at flytte sig fra den konkrete fysiske afgr\u00e6nsning til at kunne lave rum og plads til sig selv mellem gulvet og kroppen. Det giver mulighed for barnet at tage mere plads til sig selv i kontakt og til sine behov.<\/p>\n

Autonomi:<\/strong><\/p>\n

Sidste eksempel er m. quadratus lumborum<\/em> (11), en l\u00e6ndemuskel mellem ribben og hofte, der indg\u00e5r i at krybe og kravle og i at have v\u00e6gten p\u00e5 det ene ben\/ st\u00e5 p\u00e5 et ben.<\/p>\n

Den s\u00e6nker ribbenene og lateralflekter rygs\u00f8jlen og l\u00f8fter hoften.<\/p>\n

Den er repr\u00e6senteret i 1 jeg-funktion \u2013 Social Balance, a) balance mellem egne behov\/ f\u00f8lelser og andres forventninger: bevare fornemmelsen af sig selv og sine egne impulser samtidig med at man spejler andre.<\/p>\n

Quadratus Lumborum er den vigtigste muskel i kroppen i forhold til at holde den fysiske balance og giver en klar indre sammenh\u00e6ng mellem over og underkrop. Der er vigtig i forhold til til at bev\u00e6ge sig, s\u00e5 man kan f\u00f8lge sine impulser og holde sin nysgerrighed i gang og dermed g\u00e5 ind i sociale kontakter fra et mere selvst\u00e6ndigt sted. Dermed kan vi f\u00e5 en klar indre oplevelse at kunne bevare sig selv, have egne impulser og dermed spejle andre.<\/p>\n

\u00a0<\/strong>Generelle faktorer i Udviklingstraumer:<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r vi taler om et udviklingstraume handler det om, at blive ramt i et karakterologisk m\u00f8nster, der g\u00e5r ind og forstyrrer en eller flere jeg-funktioner i en grad, s\u00e5 man taber det man har l\u00e6rt og form\u00e5r ikke senere i ens udvikling at bygge nye f\u00e6rdigheder p\u00e5 i forhold til den\/ de jeg-funktioner. Som voksen kommer det til at skabe lukkede rum og huller i livet.<\/p>\n

Noget af det, der er vores erfaring med at arbejde med mennesker med udviklingstraumer er, at der er nogle f\u00e6llestr\u00e6k;<\/p>\n