{"id":4929,"date":"2021-05-16T16:23:32","date_gmt":"2021-05-16T16:23:32","guid":{"rendered":"https:\/\/www.bodynamic.com\/?page_id=4929"},"modified":"2023-05-16T19:44:45","modified_gmt":"2023-05-16T19:44:45","slug":"teori","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.bodynamic.com\/da\/teori\/","title":{"rendered":"Teori"},"content":{"rendered":"

<\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

Bodynamic er en Psykologisk Platform<\/h1>\n
Bodynamic systemet best\u00e5r af flere indbyrdes forbundne og overlappende modeller. Syntesen af \u200b\u200bdisse forskellige modeller skaber en “psykologisk platform”. Mange andre modeller kan l\u00e6gges oven p\u00e5 bodynamic’s systemer og derved n\u00e5 frem til en sofistikeret og nuanceret forst\u00e5else af den menneskelige psykologi. <\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>\n
Mens Bodynamic systemet traditionelt anvendes til kropspsykoterapi, er det ikke n\u00f8dvendigvis begr\u00e6nset til dette omfang alene. Det er ogs\u00e5 blevet brugt til at hj\u00e6lpe olympiske atleter med at n\u00e5 deres h\u00f8jeste pr\u00e6stationsniveauer, en metode til at hj\u00e6lpe enkeltpersoner med at blive bedre forretningsledere, til at hj\u00e6lpe med at forbedre gruppe- og holddynamik og ogs\u00e5 til at hj\u00e6lpe fysisk baserede terapeuter med at forst\u00e5 de psykologiske r\u00f8dder i fysiologiske problemer, s\u00e5 de kan arbejde med st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed. <\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>\n
R\u00e6kkevidde af Bodynamic Systemet g\u00e5r endnu l\u00e6ngere, idet samfund som helhed kan forst\u00e5s gennem udviklingspsykologiske perspektiver, idet kulturen i sig selv er en del af feedback-sl\u00f8jfen, der forst\u00e6rker visse former for adaptive m\u00f8nstre og forsvar i karakterstrukturer. <\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>\n
Bodynamic system ber\u00f8rer alle aspekter af vores liv, idet det handler om selve naturen i, hvordan vi interagerer og forholder os til os selv, andre og vores milj\u00f8. Vores f\u00f8lelsesm\u00e6ssige konstruktioner er det, der driver os fremad, for at skabe kontakt og skabe mening. De danner grundlaget for, hvordan vi beslutter, hvad der er vigtigt i vores liv, og hvordan vi tager beslutninger, og hvilken slags forhold vi kommer ind i.<\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>

<\/h2>\n

De 4 kerne elementer i Bodynamic systemet er:<\/h2>\n<\/div>
<\/span><\/div><\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

De 5 ego aspekter<\/h1>\n

I mods\u00e6tning til meget moderne poppsykologi og new age-spiritualitet bruger vi ikke udtrykket ego i dets dagligdags negative betydning. I stedet betragter vi egoet som et vigtigt aspekt af identitet i en mere traditionel forstand.<\/span><\/p>\n<\/div>

Udforsk ego aspekterne<\/span><\/a><\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

De 7 udviklingsstadier<\/h1>\n

2. trimester \u2192 12 \u00e5r<\/h2>\n<\/div>
<\/span><\/div><\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div>

Barndomsudvikling er en fantastisk og kompleks proces. Sammen med de normale fysiske milep\u00e6le som at sidde, krybe, kravle og g\u00e5, gennemg\u00e5r barnet flere stadier af psykologisk og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig udvikling \u2013 i realiteten transformation \u2013 som prim\u00e6rt er drevet af barnets \u00f8nske om at v\u00e6re i dyb gensidig forbindelse med andre og verden omkring det. <\/span><\/p>\n

De syv udviklingsstadier er hver is\u00e6r opkaldt efter det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige hovedtema, der udvikles i den givne tidsramme. Hvert stadie er ogs\u00e5 defineret af forskellige udviklingsbev\u00e6gelser, da muskler kommer under bevidst kontrol og kortl\u00e6gges neuralt i hjernen. Ogs\u00e5 afgr\u00e6nset er forskellige f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og kognitive kapaciteter, som vi kalder ego-funktioner, som udvikler sig p\u00e5 bestemte tidspunkter.<\/span><\/p>\n<\/div>

<\/div><\/div><\/div>

1. Eksistens<\/h2>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/span><\/div><\/div>

Retten til at eksistere
\n2. trimester \u2192 3 m\u00e5neder<\/p>\n

\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/div><\/div><\/div>

2. Behov<\/h2>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/span><\/div><\/div>

Retten til at have behov og blive tilfredsstillet
\n1 m\u00e5ned \u2192 18 m\u00e5neder<\/p>\n

\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/div><\/div><\/div>

3. Autonomi<\/h2>\n<\/div>
<\/span><\/div><\/div>

Retten til at v\u00e6re selvst\u00e6ndig
\n8 m\u00e5neder\u2192 2.5 \u00e5r<\/p>\n

\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/div><\/div><\/div>

4. Vilje<\/h2>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/span><\/div><\/div>

Retten til at \u00e6ver fors\u00e6tlig, rettet og viljest\u00e6rk
\n2 \u00e5r \u2192 4 \u00e5r<\/p>\n<\/div>

<\/div><\/div><\/div>

5. K\u00e6rlighed \/ Seksualitet<\/h2>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/span><\/div><\/div>

Retten til at f\u00f8le k\u00e6rlige og seksuelle f\u00f8lelser
\n3 \u00e5r \u2192 6 \u00e5r<\/p>\n

\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/div><\/div><\/div>

6. Mening<\/h2>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/span><\/div><\/div>

Retten til at have sin egen mening
\n5 \u00e5r \u2192 9 \u00e5r<\/p>\n<\/div>

<\/div><\/div><\/div>

7. Performance\/Solidaritet<\/h2>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/span><\/div><\/div>

Retten til at v\u00e6re fuldgyldigt medlem af en gruppe, bortset fra at skulle konkurrere og pr\u00e6stere.
\n7 \u00e5r \u2192 12 \u00e5r<\/p>\n

\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

Karakterstrukturer<\/h1>\n

Udviklingen er formet af de belastninger (normale og\/eller us\u00e6dvanlige) og traumer, barnet uds\u00e6ttes for under v\u00e6ksten. Efterh\u00e5nden som barnets indsats i Mutual Connection er frustreret, opbygger hendes krop og sind et forsvar, der kan observeres i b\u00e5de kroppen og personligheden. Med yderligere v\u00e6kst bliver tidlige forsvar grundlaget for fremtidige m\u00f8nstre for interpersonel forbindelse, hvilket ofte giver anledning til nye forsvar. <\/span><\/p>\n

Det bodynamiske system fungerer ud fra den foruds\u00e6tning, at forsvar tjener et n\u00f8dvendigt form\u00e5l og ikke skal nedbrydes let. Forsvar kan v\u00e6re pinefulde, men alligevel repr\u00e6senterer de kreative overlevelsesstrategier. At fatte det enkelte faktum giver os mulighed for virkelig at bekymre os om os selv og andre, som vi er \u2013 i stedet for den m\u00e5de, vi “burde v\u00e6re”. <\/span><\/p>\n

Alle karakterstrukturer eksisterer p\u00e5 et spektrum, som er betinget af typen og tidspunktet for opdragelse, barnet modtager under udvikling. Overv\u00e6ldende f\u00f8lelsesm\u00e6ssig stress, der eksisterede tidligt<\/span><\/strong> inden for en bestemt udviklingsfase, skaber en vis form for psykologisk og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig resignation, som derefter afspejles fysisk i kroppen. Dette resulterer i karaktermangler og tab af f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og psykologiske f\u00e6rdigheder. <\/span><\/p>\n

N\u00e5r barnet har haft mulighed for og st\u00f8tte til at udvikle f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og psykologiske ressourcer, men s\u00e5 kom f\u00f8lelsesm\u00e6ssig stress senere<\/strong><\/span> hen i en bestemt udviklingsfase, vil dette resultere i en “tilbageholdelse” typisk af vrede, og der opst\u00e5r en form for f\u00f8lelsesm\u00e6ssig pansring. Dette afspejles s\u00e5 ogs\u00e5 i den neuro-somatiske organisering af kroppen.<\/span><\/p>\n<\/div>

<\/div><\/div><\/div>
<\/div><\/div><\/span>

De 3 karakterpositioner for hvert udviklingstrin<\/span><\/h2><\/h1><\/span>
<\/div><\/div><\/div>
<\/div><\/div><\/div>
<\/span><\/div><\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div>

Tidlig stilling<\/h3>\n